
TRINELISE VÆRING / MOXY HOTEL / TIRSDAG 3. JUNI KL. 20 / GRATIS
Kom ud til en unik hybrid ROOTS-aften på det atmosfæriske urbanlounge MOXY med tre forskellige artister hhv. Trinelise Væring, Lea Havelund og Rasmus Kjær aka TURIST.
Sanger, sangskriver og guitarist Trinelise Væring vil præsentere musik fra hendes aktuelle ’A Songwriter’s Odyssey’, som er hendes 8. album i eget navn. Albummet er indspillet i Canada med canadiske musikere og har fået meget ros både i DK og udlandet.
Med ’A Songwriter’s Odyssey’ har Trinelise ført endnu en musikalsk drøm ud i livet. Sangene stiller ind på på spørgsmålet om, hvad der driver os, hvad vi drømmer om, og hvad der holder os tIlbage. Der er også eksistentielle temaer i mange af sangene. Selv dér, hvor det handler om andre ting end egentlig kunstnerisk stræben, er der et tydeligt ”jeg” i færd med at skrive sange, mens livet som voksen kvinde, ægtefælle, moder, datter udfordrer på andre planer.
På SV-festival medvirker Ask Kjærgaard på pedal steel guitar for sammen med Væring at skabe skønne americana lydbilleder i en koncert med alternativ country musik med noget på hjertet!