KIRSTINE LINDEMANN / KIRKESKIBET 2450 / SØNDAG 7. JUNI KL. 19 / GRATIS 

Som epilog på SV-musikuge i Sydhavnen kan du opleve koncertperformance -‘TRIO’- og artist talk søndag d. 7. juni kl. 1900 – 1940 ombord på Kirkeskibet 2450. Modtager af musikscenens flotte legat Carl Nielsens Hæderspris 2025 Kirstine Lindemann vil i sin talk fortælle om tanker bag sit værk ‘Trio’ heri sit virkes undersøgende arbejde mellem lyd, krop og rum.

Værket er et gennemkomponeret værk i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. På Kirkeskibet 2450 kan du gå ombord i værket ’TRIO’, som Lindemann uropførte på Klang festival i 2022. På SV-festival vil værket folde sig ud i selskab med koreograf og performer Antoinette Helbing og Kirstine Lindemann begge på scenen.

På denne SV-finaleaften er der lagt op til en både smuk, sanselig og fascinerende oplevelse, hvor man kan opleve telepatiske samspil mellem de to kunstnere samt synth-æstetikker transformeret til kropsritualer og medspillende skyggespil.

Kirstine Lindemanns værker har en særlig interesse for kroppen og bevægelsen som kompositorisk materiale og kredser også om undersøgelsen af de rum, hvor vi vokser ind i hinanden og de steder, vi afgrænses. I 2024 modtog hun Klang Festivals Pelle Pris og i 2025 er hun modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderspris, hvorfra hun også modtog talentprisen i 2021.