
JEPPE JUST INSTITUTTET & FRIENDS / KLEIN / TORSDAG 4 JUNI KL. 20 / GRATIS
Jeppe Just Christensen med sin trio Jeppe Just Instituttet er et uber-spændende bekendtskab! I sin søgen efter at udvikle sin trio, som består af David Hildebrandt (slagtøj & kalimba), Matias Seibæk (slagtøj & isenkram), og Jeppe Just Christensen (mundharpe, sav, orgel, guitar, vokal m.m.) vil bandet på SV-festival tillige udfolde sig som vild oktet. Udvidelsen består af de gode venner hhv. musikerne og komponisterne Connor McLean (guitar, vokal), Mika Persdottír (bratsch, vokal), Anton Lindström (guitar, mandolin), James Black (saxofon, vokal, diverse) og Thommy Anderson (kontrabas).
Musikken er skrevet for guitar, ukulele, kontrabas, saxofon, bratsch, diverse orgelbas-melodikaer, sang, legetøjsinstrumenter, glockenspiel, kalimbaer, DIY instrumenter og slagtøj. Sangene er en blanding af Jeppe Just Instituttets nostalgiske univers, DIY, folk, bluegrass og med særligt fokus på vokalharmonier. Der spilles omkring tolv sange med forskellige instrumentformationer, fra trio til oktet. Til koncerten anvendes specielle roterende og automatiske ’rain sticks’ samt andre instrumenter og lydelementer bringes i spil for at skabe en totaloplevelse, der involverer hele det fysiske rum.
Tip: Koncerten er del af en dobbeltkoncert, hvor Freja Kirk giver intimkoncert kl. 19.