
SV-festival vil på ny genlyde af musikkulturelle projekter og showcases skabt af lokale skoler og fritidsklubber.
Kig forbi stomp-showcase på Skolen i Sydhavnen tirsdag d. 3. juni kl. 15. Kom også forbi ‘Best of Bavnehøj’, når musikhold fra ‘Mere Musik til Byens Børn’ (klub Rubinen) og ‘Street Værk Musik’ (klub Slusen) optræder. Samme dag optræder unge fra SV-festivalens sociokulturelle musikprojekt “Din Stemme – din historie”, som er et nyt samarbejde med ‘Mit Kvarter’ – den boligsociale helhedsplan i Sydhavn. Endelig vil 4. årgang på Skolen i Sydhavnen og 3. klasse fra Sluseholmen Skole have skabende workshopforløb under temaet – Lydhavnen – med fokus på lyd og biodiversitet i lokalområdet.


