CONTEMPORÁNEA / KIRKESKIBET 2450 /  TIRSDAG 2. JUNI KL. 21 / GRATIS 

Live-elektronik møder kammermusik møder forfatterskab på denne aften ombord på Kirkeskibet 2450.

Oplev ‘LEGENDE’ som er et musikalsk-poetisk værk, en rejse ind i den danske forfatter Ib Michaels fortryllende univers.

Med udgangspunkt i digtet ‘Legende’, der har 13 kapitler fordelt på 17 sider (se uddrag forneden), fra samlingen Vinden i Metroen (1990), har Ejnar Kanding komponeret et værk, hvor tekst og musik smelter sammen til en fortælling om kærlighed, mangfoldige karakterer og det gådefulde menneskeliv.

Det er skrevet til Contemporánea, der i dette projekt består af henholdsvis Fritz Gerhard Berthelsen (klarinetter), Ida Nørholm (cello), Matias Seibæk (slagtøj) og Ejnar Kanding (klaver og live electronics Max/MSP).

Contemporánea er kendt for at kombinere klassisk kammermusik med live-elektronik (Max/MSP) og har gennem 26 år opført ny, eksperimenterende musik over hele verden.

Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Koda Kultur og William Demant Fonden.

Tip: Koncerten er del af en dobbeltkoncert, hvor Copenhagen Clarinet Ensemble spiller første afdeling kl. 20.

Eksempel på Ejnar Kandings musikalske univers:

LEGENDE

Følgende fragmenter af det 13 kapitler digt af Ib Michael fra ’Vinden i Metroen’ blev den fortællende ramme for denne musik i af Ejnar Kanding, komponeret som en Hommage à Ib Michael.

1a) I en verden uden for Venedig på en ø; 1b) Svampefiskerne

… skeletter af to store hvaler.

De lå på revet i en saltfygning og sang

hver gang vinden gik gennem de opstrengede sener og ribben.

2) Døvstum pige

Hen under aften… så [svampefiskerne] pigen med forunderligt løftet ansigt stå foran barder og

hvalben.

Det så ud som om hun lyttede.

3) To hjerters langsomme slag forenet

… man hørte en syngen vokse fra rummet hvor de første stjerner blegnede langsomt frem

– en lyd der fortrængte tanker med vand –

Da hørte også de ældre bassens dybdegang med resonans fra de vældige ribbenskasser en puls

som voksende med mørket…

For det lød som to hjerters langsomme slag forenet i ét.

4) Bliv I nat

… varmede sig ved bål, der knitrede højere end stjernerne selv.

… kurver af ophylende vindstød fra storm under anmarch.

… havde det ikke været for denne vedvarende dunken…

5) Enhver var alene, stormen tog til

… og lyden der fik det til at hamre i deres bryst…

Stormen … glammede af de levende…

Et … vandtårn knækkede over stedet … og slog den sidste jolle til kvas.

6) Morildens elskere, sirenesang

… og havet tager sig betalt med skumfløjt og sirenesang.

… alting er sket og vil ske igen.

7) Vanviddets nat

Det blev en vanviddets nat.

Uanset hvor højt det hylede hørte man hvalernes vindharpe gennem stormen deres puls

– og et tryk som spændte for trommehinderne.

Kun pigen stod som før med forklaringen lysende af sig.

Hånd på ribbenets hvælv af den første lyd som nogensinde havde rakt ind i hendes verden.

8) Sct. Elmsild – fiskerdrengen sprang

Alt det ufortalte gik dem til marv og ben

Én efter én faldt de fra deres fornuft…

… den yngste af fiskerne … sprang i havet fra klippen…

9) Løfte pigen fra bølge til bølge

… hørte de en stormflod stige til torden,

Bølgen rejste sig sugende over revet

… og hun lod sig rive med, stadig med hånd på de syngende ben.

Som flænget silke lød havet med lyn …

I blålysets store smæld så de hvalerne tage form igen af sig selv

og løfte pigen fra bølge til bølge med lange trompetskrald og ekkoer…

10) Et møde – fisker og pige

… så de i mørket en skikkelse omgjort af lutter elektriske flammer

gå lysende frem mod et møde…

11) Stormen havde lagt sig

Havet lå med silkematte dønninger, spættet af sol…

de … vendte hjem.

12) Revet lå tomt under himlen

I lange tider herefter undgik de øen, men en dag vendte fiskerne tilbage

… over deres ansigter hvilede med tiden et stadigt mildere fravær.

13) Karneval – Bunden af et spejl

Et år gik hen og det blev samme helgens dag som vanvidsnatten.

Optog og masker drog syngende gennem byen og rytmerne rev alle med.

… parrets ansigter var dækkede af træk

der i hver en detalje genskabte den døvstumme pige og fiskeren havet tog.

Ingen fik nogensinde at vide hvem de var.

Karnevallet er til for at beskytte de elskendes ansigter imod de endnu levende…

– som fra bunden af et spejl.