TIGERMOR // MANDAG 3. JUNI KL. 20.00 // MOXY HOTEL// FRI ADGANG
Glæd dig til Tigermor på SV’s songwriter-scene inde på Sydhavnens stemningsfulde hotel MOXY. Du kan forvente artpop med sangtekster med et inderligt, kraftfuldt og ærligt udtryk i et lydbillede skabt med vokal med forskellige effekter, elguitar, trommemaskine, små keyboards og alternative instrumenter.
En koncert med TIGERMOR er både en intens og rørende oplevelse, men samtidig en underholdene og humoristisk oplevelse med billedlige tekster om tilværelsen på godt og ondt. Musikken binder sig ikke til en bestemt genre, men bevæger sig indenfor alternativ pop med et fokus på kontraster, stemninger og stærke melodier. Den røde tråd i musikken er hendes vokal, som spænder bredt fra dyb crooner til Be Gees-lignende kor-hooks.
Tigermors debutalbum, A Kind of Woman, udkom i november 2021 og fik 6 stjerner i GAFFA med bl.a. disse ord: “TIGERMOR er et frisk pust til dit hjerte, en dansende og syngende lussing, som varmer din sjæl.”
Koncerten med Tigermor er del af en songwriter-aften på MOXY med andre artister.