THE ORGELHEIMERS // TORSDAG 9. JUNI Kl. 18.00 // OUTDOOR V. KPH VOLUME // GRATIS

Kom glad! I forbindelse med et lokalt samarbejde med DIESE (tidl. KPH Project) er der linet op med foodtruck, talks og musik & miljø-dag lige udenfor ved KPH Volume. Kl. 18 kan du glæde dig til the one & only Orgelheimers.

Yes, orgelheltene fra Kayak Bar og andre gode venues kigger forbi festivalen – og det kommer ikke til at gå stille for sig i gården…Alle der har oplevet dette fabelagtige live-band ved, at alt der skal til er: MERE ORGEL!

The Orgelheimers er musikkens svar på tandsmør – bare med orgel. På en bund af trommer og guitar, smører The Orgelheimers et tykt lag orgel over numre fra egen og andres skuffer – og de er ikke blege for at lade tilfældighederne råde, når de spiller sig gennem en energisk blanding surf, blues, jazz og soul.

Koncerten er støttet af Områdefornyelsen Bavnehøj.

Venue: KPH Volume, Enghavevej 80, København SV