SELVHENTER // SØNDAG 9. JUNI KL. 18.00 // BANEGAARDEN // FRI ADGANG

Oplev powerkvartetten SELVHENTER ude på byens grønne oase Banegaarden i Jernbanebyen midt mellem Sydhavn og Vesterbro.

Glæd dig til eksplosive blandinger af polyrytmiske trommer og iørefaldende blæsermelodier. Selvhenter vil tillige uropføre et spritnyt værk støttet af Statens Kunstfond og skrevet direkte til SV-festivalens tema ’Nabolag’ De vandt i øvrigt hovedprisen ved DMA JAZZ for årets udgivelse i 2023!

Selvhenters udtryk transcenderer musikalske genrer og bevæger sig i stedet i retning af noget mere fundamentalt – en slående, direkte og fysisk oplevelse af musik udgjort af polyrytmer, akustiske og elektroniske melodier, hårdtslående kompositoriske valg og improviseret skønhed. Selvhenters lyd er stærke rytmiske mønstre flettet sammen af to trommesæt, en trombone der går direkte i kroppen gennem en basforstærker og en saxofon, der veksler mellem at få lytteren til at forstå saxofonens sande natur og være processeret til uigenkendelighed.

Gennem mange års sammenspil er lyden af Selvhenter blevet øjeblikkeligt genkendelig, samtidig med at musikken fortsat har udviklet sig over årene gennem gruppens uendelige nysgerrighed, samt åbenhed overfor – og engagement i – andre projekter og udtryk. Gennem kollektivet og pladeselskabet eget værelse har de fire medlemmer af Selvhenter udforsket et væld af projekter, som inkluderer forskellige former for elektronisk og akustisk musik, pop, field recordings, samarbejder og soloalbums. Dans, tekst og visuel kunst har også fundet vej til kollektivet, og gennem årene er eget værelse blevet en kanal for udvikling af hvert enkelt medlems egen lyd, der byder nye elementer og tilgange velkommen; synthesizere, små percussion-instrumenter eller saxofon gennem en ny effektpedal. Denne udvikling har holdt Selvhenters musik åben for nye muligheder samtidig med at have styrket gruppens kerneelementer: en energisk, fremdrivende, tæt og often ekstatisk musik, som kræver at blive oplevet live.

Selvhenter blev grundlagt i 2010 af trombonist Maria Bertel, saxofonist Sonja LaBianca, samt trommeslagerne Jaleh Negari og Anja Jacobsen. Med deres kompromisløse tilgang til at skabe musik ud fra instrumentale set-ups har Selvhenter siden da været toneangivende for dansk, eksperimenterende musik, såvel som anerkendt på internationalt plan.

Koncerten er del af koncertsøndag ude på Banegaarden, hvor du kan opleve ny-folk ved Vesselil kl. 14 og souljazz kl. 15 med BAUN!