RASMUS KJÆRSGAARD TRIO // FREDAG 10. JUNI KL. 18.00 // SPISERIET // FRI ENTRÉ

På den hyggelige lokale restaurant – Spiseriet – lige ud til havnen i det nye Sydhavn, kan du glæde dig til at opleve jazz af fineste kaliber som med kant og kulør leveres af Rasmus Kjærsgaards trio. Konstellationen består af Jonas Johansen (trommer), Graig Earle (bas) og kapelmester Rasmus Kjærsgaard (saxofon).

Menuen står på klassisk heltejazz, der hylder Clint Eastwood, Lucky Thompson, Han Solo, Messi (!) og mange andre… Trioen præsenterer originalmusik, der tager udgangspunkt i den store tenorsax-tradition med afstikkere til Balkan, Afrika, Caribien, Sydamerika og alt muligt andet.

Rasmus er en alsidig musiker, som også står bag en James Bond-jazzkvartet, og så skriver han musik til TV-serier.

Koncerten er del af SV-festivalens nye samarbejde med Sydhavnens Erhvervsfremme Forening, hvis årlige Sommerfest netop afholdes under festivalen i år.

Venue: Spiseriet, Teglholmsgade 10F, København SV