RANTHE/MONTIN // ONSDAG 7. JUNI KL. 20.00 // FREDERIKSHOLM KIRKE // ENTRÉ 30,-

Glæd dig til dansksproget visepop med Lars Ranthe og Anders Montin på en enestående aften i den atmosfæriske Frederiksholm Kirke, hvor Marie Fjeldsted spiller anden afdeling.

Ranthe/Montin skriver poetiske sange set fra det voksne menneskes perspektiv, og de debuterede for nylig med den lyriske single ‘Livet er smukt’ – en hyldest til livet i det store og små. Ranthe er mest kendt for et hav af roller i serier og film, men i den nye duo er det musikken, som spiller hovedrollen.

Om sangen ’Livet er Smukt’ – fortæller Lars Ranthe: ´Den er skrevet i en periode, hvor jeg var ret trist. Så sangen er i virkeligheden en måde at prøve at se lyset i mørket og det universelle i det banale, som jo til syvende og sidst er det, vi som mennesker – her midt i det til tider tumultariske mørke, der omgiver os – kan hænge vores psykiske hat op på. Tro, håb og kærlighed’.