ORGELDUO // MANDAG 5. JUNI KL. 14.00 // MINIBAREN (SYDHAVNENS VINBAR) // FRI ADGANG

Kom med til orgelfest i Sydhavn på en groovy Grundlovsdag, når OrgelDuo inviterer ind i deres uprætentiøse univers, hvor alle kan være med.  Bare husk at fylde glasset helt op og finde din indre turist frem! Koncerten finder passende sted på Minibaren ved Sydhavnens Vinbar!

I hovederne på Daniel Sommer på trommer og Simon Eskildsen på orgel gemmer der sig en magisk musikalsk tegneserieverden fyldt med jazz, eventyr og et helt specielt ældre ægtepar under navnet OrgelDuo.

Siden 2019 har de to musikere udfoldet og udviklet en fantasifuld og hyggelig jazz-verden med pensionistlivets ubekymrede rytme som taktstok. Her strikkes cruiseskibendes farverige drinks sammen med fjerne himmelstrøgs mange lyde, farver og dufte, og ud på den anden side lander funky, sjove og stærke jazz-skæringer. Og på SV ankommer der også en special guest, forlyder det!