
NAJA ROSA // FREDAG 2. JUNI KL. 17.00 // BAVNEHØJ ALLÉ (OUTDOOR) // FRI ADGANG
Oplev original og farverig musik leveret af den sjælfulde sanger Naja Rosa Koppel og hendes superband. Koncerten er del af en ‘Best of Bavnehøj’-sommerfest midt på Bavnehøj Allé!
Kom med på en hypnotiserende rejse igennem dragende indiepop, med et tvist af 60’ernes westcoast-lyd og filmiske landskaber. Hun spiller pt. land og rige rundt, og nu kommer hun hjem til Sydhavnen med sit eminente band som inkluderer: Naja Rosa: Vokal, Una Skott: Guitar/Kor, Sofia Hedia: Synthbas/keys/kor, Frank Hasselstrøm: Keys/Horn og Anders Holm: Trommer.
Naja Rosa udgav i slut 2022 et nyt anmelderrost album “Closer To The Sun” på eget selskab “South Harbour Records” der bl.a. også rummer Annisette og Billie & The Bell. Naja Rosa har udgivet 4 kritikerroste og prisvindende albums, det seneste “Closer To The Sun” i 2022, som strøg direkte ind som nummer 6 på den officielle album vinyl hitliste, og med heavy A rotation på P6Beat – i en periode den mest spillede kunstner på DR P6Beat. Samt med placeringer på New Music Friday, New Music Daily, Tidals “Ugens Bryg” med mere. Pladen er lavet i samarbejde med produceren Brian Batz (Sleep Party People, Trentemøller) og trommeslager/komponist Anders Holm.
Koncerten er del af Best of Bavnehøj-sommerfest arrangeret i samarbejde med Områdefornyelsen Bavnehøj og du kan fra kl. 15 opleve Det unge Sydhavn, fællessang og andre kvarterfest-aktiviteter!