MARIA LAURETTE FRIIS // FREDAG 7.6 KL. 20 // KPH VOLUME // ENTRÉ 50,-

Maria Laurette Friis hører til blandt de mest stilskabende jazz-&-beyond-artister i hendes generation. Maria er en enigmatisk vokalist, komponist og elektronisk musiker. Hun er kendt fra indiejazz-gruppen Tys Tys og en stribe af improviserede møder i den københavnske undergrund op gennem 00’erne med Kresten Osgood, Søren Kjærgaard, Goodiepal og mange andre. Her hun har slået sit navn fast med lige dele styrke og mystik.Hun har også fokuseret på soloperformances og komposition samt samarbejdet med blandt andre Nikolaj Nørlund, Jomi Massage og  Pamelia Kurstin.

På SV-festival indgår hun i en performance kurateret af Kaja MANAGEMENT. I denne  konstellation sammensat specielt til festivalen vil Maria Laurette Friis, SØS Gunver Ryberg, Sonja Labianca og Excelsior udfolde møder mellem klang, genklang, resonans, akustik og minimalisme i improviserede og komponerede forløb. Musik, lyd og dramaturgi væver sig ind og ud af hinanden – alt kan ske…

Line-up: Sonja LaBianca (electr., altosax), Maria Laurette Friis (electr., vokal), SØS Gunver Ryberg (electr.), Excelcior aka Anja T. Lahrmann (electr., vokal)