
LOUISE ALENIUS & STILLE SLAG // TORSDAG 1. JUNI Kl. 19.30 // KARENS MINDES KULTURHUS // ENTRÉ 100,-
SV-festival 2023 åbner på KLEIN med en dobbeltkoncert i Dansepavillonen, som vil tage os med på en smuk lytteoplevelse i et unikt selskab med den radikale komponist Louise Alenius og alt-pop artist Exelsior, som har erstattet Laura Ziani.
STILLE SLAG
Første afdeling indledes med en samtale mellem Louise Alenius og Tanja Bibi Berthelsen (en tidligere indsat). Med udgangspunkt i værket Stille Slag taler de om tilværelsen i et fængsel, og de tanker og følelser, blandt de indsatte, der danner baggrund for selve værket.
I 2021 kunne Alenius’/Diers’ korværk opleves i en iscenesat version på Teater Revolver. På SV-festival kan værket nu for første gang opleves som koncert, sunget af nogle af Danmarks bedste klassiske sangere. I anledning af festivalens tema om musik og arkitektur tematiseres Karens Minde-bygningens historik som anstalt tilbage i 1900-tallet gennem ensomheden, apatien og stilstanden som gennemsyrer ‘Stille Slag’.
Musik: Louise Alenius Boserup. Tekster (Stille Slag): Tanja Hylling Diers. Sangere: Katinka Fogh Vindelev, Julie MeeRa Albertsen, Morten Grove Frandsen, Kirsten Grove, Mathias Monrad Møller, Kristian Bordoy og Jacob Bloch Jespersen.
Louise Alenius har som komponist skabt operaer, balletmusik, korstykker, strygekvartetter, film- og reklamemusik, samt den anmelderroste ´Porøset´ opført på Det Kongelige Teater. I 2019 blev hun tildelt hædersprisen Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, som Louise Alenius modtog for sin første opera Silent Zone og soloudstillingen af installationsværket Tête på Statens Museum for Kunst. I 2022 havde Alenius premiere på Den Kongelige Operas store scene med sin anden opera, MANUALEN, der handler om aktiv dødshjælp.
Åbningsaftenens anden del præsenterer Excelsior, en af dansk musik mest spændende navne på altpop-scenen.
Billetter kan købes i døren eller bestilles HER
Venue: Karens Mindes Kulturhus (Dansepavillonen), Wagnersvej 19, København SV
Projektet er støttet af Koda Kultur/with support from Koda Culture.