LINE TJØRNHØJ // LØRDAG 11. JUNI KL. 13.00 & 15.00  //  KPH VOLUME // FÅ BILLET HER

Oplev komponist Line Tjørnhøjs splinternye værk, SPRING, som sprænger stort set alle kategoriserende rammer. SPRING er på en og samme tid et lydkunstværk, et stykke musikdramatik, et spiseritual, en aktivistisk handling, en virtuel 3D-oplevelse, en NFT, en hyldest til naturen og et portræt af Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen. Selv beskriver Tjørnhøj værket sådan her: “SPRING er et værk, der trækker det aktivistiske i lydkunsten frem. Kvinden, teknologien og klimaet. De tre elementer blander sig med hinanden i værket som et fælles symbol på den nutid, vi er en del af, og den fremtid vi gerne vil – og bør – skabe. En fremtid, hvor vores individualisme må vige, og hvor teknologien stadigt vinder frem – forhåbentligt sammen med kvinders ret og kampen mod klimaforandringerne.”

SPRING er skabt i samarbejde med humanøkolog, madstylist og performer Michelle Appelros, kryptokunstneren eikmoen.eth og produktionshuset MANND, der er specialiserede i at skabe digitale Extended Reality oplevelser. Dette holds imponerende spændevidde vidner om et værk, der trækker på utroligt mange forskellige udtryksformer – ikke for at skyde med kunstnerisk spredehagl, men fordi det sommetider kræver en søgen hensiddes det klassiske skel mellem discipliner at takle svære, nye problemstillinger.

Maden i værket simpel. Den er sanselig og den stråler af taknemlighed til naturen. Maden gør op med den overflod, der er, og menuen er skabt af humanøkolog, madstylist og performer Michelle Appelros. Menuen består af ting, der gror her og nu – i nærområdet – såsom kål, agurk, æble, hasselnødder og hyldeblomst.

Sammen sætter vi os. Vi siger ikke noget. Vi observerer, vi lytter, og vi spiser den mad, der afviger fra det vi plejer, men som beskytter den verden, vi er en del af…

Værket opføres både d. 11. og 12. juni
Forestillinger / Serveringer: kl. 13.00 og 15.00
OBS: Meget begrænsede pladser.

Koncerten er et festivalsamarbejde med KLANG festival

Venue: KPH Volume, Enghavevej 80, København SV