MIRJA KLIPPEL & ALEX JØNSSON // TIRSDAG 4.6 KL. 20 // FREDERIKSHOLM KIRKE // ENTRÉ 40,-

Sangskriver Mirja Klippel er fra Finland og bor i Sydhavnen. Hun skriver poetiske folkesange, der bæres frem af et dæmpet og nærværende udtryk. Et lydbillede, der omfavner lytteren med lige dele styrke og skrøbelighed, hvor fortællinger med afsæt i det nære og personlige trækker linjer, ikke bare til den omliggende verdens sociale uretfærdighed og snærende bånd, men også til håbet om en bedre fremtid. Den varme, jordnære lyd af Klippels stemme og spanske guitar mødes af en sprød kontrast i Alex Jønssons elektriske guitar og falset.

Mirja Klippel udgav i 2016 EP’en ’Lift Your Lion’, hvilket førte til en pris som Årets Sangskriver ved Danish Music Awards! Duoen har de seneste år turnéret intensivt i ind- og udland, og optrådt i alt fra stuer i Østjylland, til trækirker i Finland og etablerede festivaller i bl.a. Grønland. I 2019 tager de på en større turné, der – udover Danmark – går til Tyskland, Finland og Rusland.

Line-up: Mirja Klippel (sang, akustisk guitar, waldzither), Alex Jønsson (elektrisk guitar, kor)