HUNBJØRN // TORSDAG 6.6 KL. 20 // KARENS MINDE KULTURHUS

HunBjørns univers er på en og samme tid både råt og sårbart. Iørefaldende indie pop, båret af drømmende bølger af synths, vokaler, guitar  og strygere sat i en setting af stramme bas-tromme–parløb. Det er klangen af eftertænksomhed og den gode melodi –  tilsat smuk forvrængning.

HunBjørn udgav ”In Vacuo” i 2018 som modtog flere flotte anmeldelser heriblandt 4 stjerner fra Gaffa med ordene: ”HunBjørn evner på fineste vis at iklæde sine kærlighedsfortællinger aspekter, der rækker ud over den klassiske ”dig og mig”-beretning. Noget jeg finder inspirationsværdigt for musikbranchens generelle sangskrivning.” (Gaffa, Andrea Washuus Bundgaard)

Musikalsk er hun optaget af de soniske teksturer i musikken, af instrumenters klanglige forvandling via effekter. HunBjørns tekster kredser om modsatrettede følelser, gråzonerne i livet og spændingen i sammensatte mennesker i en sammensat verden. Inspirationen til musikken har HunBjørn hentet fra bands som Blonde Redhead, Japanese Breakfast, Grouper, Beach House og My Bloody Valentine.

HunBjørn er en stærk liveperformer, der inviterer indenfor med stor ærlighed og åbenhed.  En kontant levering af  historier på en naturlig og utvungen måde, en direkte  levering af melodier med stort overskud.

Læs mere om HunBjørn her i et aktuelt interview.

Line-up: Ulla Pihl aka HunBjørn (vokal, synths), Line Felding (kor, cello, synths), Rasmus Krogh (guitar), Christian Sekjær (bas) og Rune Lohse (trommer).