FREJA KIRK // TORSDAG 10. JUNI KL. 19.00 // TEGLVÆRKET STRANDBAR // FRI ENTRÉ

Freja Kirk giver koncert med sit topklasse band ude på byens bedste Strandbar ved Teglværket. Stedet hvor man kan nyde smagen af sommer og sol, slappe af i strandstolene med fødderne i sandet – og denne torsdag høre fantastiske Freja, som i øvrigt selv er vokset op i Sydhavnen.

Den kompromisløse soul/R&B/hiphop-artist Freja Kirk sætter alle menneskers kamp for at finde sig til rette på spidsen. Til rette i sin krop, til rette med sit køn, til rette med sine venner, til rette med sin sorg, til rette med sit begær. For hun lever hver dag midt i splittelsen og kan kun afløb for den i sine trappede soulsange. Hun er hverken en af drengene eller en af pigerne. Hun er hverken den strømlinede popsangerinde eller den kantede outsider. Hun er hverken en eksplosion af påtrængende selvtillid eller selvudslettende sky. For at fange Freja må man først og fremmest forstå det: Hver gang hun bliver forsøgt defineret, undviger hun. Hun eksisterer i et landskab uden klare svar, uden klare identitetsmarkører. Det er en risiko, de færreste tør løbe, men for hende kan det ikke være anderledes.

Glæd dig til Frejas frigørende popmusik med krop og sjæl og sydende vibrationer i Sydhavnen!