BETTY & THE BOYS + ELISABETH BORCH KVARTET // KIRKESKIBET 2450 // KL. 11 & 12 // GRATIS ENTRÈ

PINSEFEST

Til gudstjenesten kl. 11

Børnejazzgudstjeneste med Betty and the Boys. – en musikalsk rejse til New Orleans for børn og deres forældre. Med udgangspunkt i New Orleans og musiklivet langs Mississippi River i begyndelsen af 1900-tallet tager ‘Betty and the Boys’ anført af sangerinden Elisabeth Børch publikum med på en rejse i tid og genrer. Gudstjenesten  vil tage sit udgangspunkt i sydstaternes mægtigste karneval: Mardi Gras, hvor fest, farver, dans og sang er i højsædet.

Efter gudstjenesten kl. 12.15

Eftermiddagen byder på jazzkoncert med Elisabeth Børch (vokal), Chris Tanner (klarinet), Henrik Bay (guitar), og Tomas Raae (bas). Kvartetten har spillet sammen i mange år; men blev især rystet sammen under corona-nedlukningen, hvor de turnerede københavnske baggårde som en del af JazzDanmarks Baggårdsjazz.  Publikum kan se frem til en nærværende og underholdende eftermiddag, som vil byde på en bred vifte af både danske og internationale jazz klassikere fra Karen Jönsson til Bessie Smith. Baggårdsjazz indendørs!

Elisabeth Novrup Børcher præst og jazzsanger. Hun er vokset op i en familie af klassiske musikere og operasangere, valgte teologistudiet og er nu præst i Hedehusene-Reerslev Pastorat. De seneste år er hun sprunget ud som en fuldblods jazz’n blues-sanger, og har gjort et stort indtryk i jazzmiljøet i København. Hun medvirker ved og arrangerer koncerter i hele landet, blandt andet under Copenhagen Jazzfestival, hvor hun står bag et årligt tilbagevendende New Orleans begravelsesoptog på Nørrebro.

Henrik Bay er en af dansk jazz’ bedste guitarister, og gennem sin karriere har han bl.a. spillet og indspillet med Jesper Thilo, Otto Brandenburg, Sylvia Vrethammar, Lill Babs, Putte Wickman og mange andre. Henrik Bay spiller i dag fast med i Chris Tanner ‘s Trio og er husguitarist på Cafe Intime.

Chris Tanner er australier og kommer fra Melborne. Virtuos på klarinet og synger fantastisk. Chris Tanner spiller et mix af swing, blues og New Orleans klassikere. Han formår altid at skabe en intens og medrivende stemning. Er sammen med sin trio altid at finde ”under tappen” på ‘Charlie Scotts’ tirsdag eftermiddag.

Tomas Raaeer komponist, producer og bassist. Tomas Raae spiller i mange forskellige sammenhænge og har for nyligt spillet sammen med Cathrine Legarth i ”Nullernix” i Gladsaxe Jazzklub.