BEST OF BAVNEHØJ // FREDAG 2. JUNI KL. 15 – 18 // BAVNEHØJ ALLE // FRI ADGANG

Det syder i Sydhavn midt på Bavnehøj Allé, for i et helt nyt samarbejde med Områdefornyelsen Bavnehøj præsenterer vi BEST OF BAVNEHØJ-sommerfest ude på Kvarterspladsen. Glæd dig til en masse aktiviteter med god musik og underholdning i et program for alle aldre! Der vil være kaffebord med kager fra det gode Engelbert Petersens Bageri.

Oplev skolekoncerter og klubbands som giver musikalske bud på fremtidens by. Syng alle de gode sange, du kender sammen med ærkesydhavner og gavflab Lars Harboe. Nyd dragende pop-up performance med det fantastiske Sydhavn Teater, og nyd ligeledes den fantastiske sanger og sydhavner Naja Rosa, når hun sammen med sit velspillende band spiller soulfuld koncert!

Foreløbigt program:

15:00 – 16:00 DET UNGE SYDHAVN

Oplev klasser fra Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole samt pigegruppen ‘De Syngende Solsikker’ fra Klub Rubinen, rap med SILO og Freestyle rap med Fresco afsluttende med elektronisk musiker Robin Oosterbaan fra Skt. Annæ MGK med værket “Lydkvarter”.

16:00 – 16:30  FÆLLESSANG MED LARS HARBOE

Glæd dig til gode kendte danske sange med kant og kulør..

16:30 – 16:45  SYDHAVN TEATER MED ANTON IAN NIELSEN

Performance: Live-maleri af Anton Ian Nielsen. Under performancen vil kunstner Anton Ian Nielsen male et lærred baseret på input fra fremmødte børn. Værket vil derefter blive doneret til en institution i området.  Anton Ian Nielsen er en dansk kunstner og forfatter, der beskæftiger sig med maleri, skulpturer og grafitti. Hans univers indeholder ofte dyr og mennesker i en farverig palette, der ofte appellerer til ungdommen og den barnlige sjæl i os alle. Han har desuden udgivet 4 børnebøger. 

17:00 – 18:00 NAJA ROSA & BAND

Tag din familie, venner og nabo i hånden og kom med til en af de hyggeligste eftermiddage på Bavnehøj Allé.

Billedet foroven er taget af Jan Fønss, og er fra sidste års succesfulde Best of Bavnehøj!