ASHLEY ON THE TRAIL // LØRDAG 4. JUNI KL. 14.00 // SYDHAVNENS VINBAR // GRATIS

Country-trioen Ashley on the Trail spiller skøn streetkoncert ude foran Sydhavnens Vinbar, så glæd dig til støvede cowboysange med trestemmige harmonier inspireret af gamle amerikanske western sanggrupper.

Med base i København har bandet skandinaviske rødder, men deres musik transporterer lytteren til den
amerikanske prærie og old-time Americana.

De tre Ashley-medlemmer har optrådt live siden 2018, men de har været nære venner og musikalske partnere siden 2006, da de mødtes i en pladebutik midt i København, hvor de alle arbejdede. Fra begyndelsen følte de tre en særlig musikalsk forbindelse, en særlig blanding af deres respektive vokalstile, og snart gik det op for dem, at de spillede musik med hinanden, hver gang de hang ud. Efter mange år med at spille og synge i hinandens stuer besluttede de sig endelig for at danne et band, og de har optrådt lige siden under navnet ’Ashley on the trail’.

I starten bestod repertoiret af nyfortolkninger af gamle Country & Folk-sange, men nu optræder bandet
med eget materiale stærkt inspireret af amerikansk sangtradition og lyden af langstrakte landskaber.

Line-up:
Emilie Chytræus – Akustisk guitar, vokal
Karen Elise Hansen – Bas, vokal
Jannie Lund – Lead guitar, vokal

Koncerten er del af SV-festivalens nye samarbejde med Sydhavnens Erhvervsfremme Forening, hvis årlige Sommerfest netop afholdes under festivalen i år. Sydhavnens Erhvervsfremme Forening afholder Sommerfest hele 3 steder i Sydhavnen. Alle steder er der telte, mad, drikkevarer og live musik. Der åbent fra kl. 14.00 til kl. 22.00. Kig forbi! Det er gratis at deltage i sommerfesterne:

Lørdag d. 4. juni ved Sydhavnens Vinbar, Borgbjergsvej 52.

Fredag d. 10. juni på Torvet ved Teglholmens Østkaj, Roots.

Lørdag d. 11. juni på Engholmene – Christian Langes Plads.