ANNELISE WITEK (FACILITATOR) // BEATS BY GIRLZ // SV-CAMP 18. JUNI – 20. JUNI

Kom på 3-dages GRATIS musikcamp ‘UPBEATS’ for kvinder, transpersoner og ikke-binære på 17-25 år. Campen præsenteres af SV festival og Rytmisk Center og faciliteres af Katrine Villadsen og Annelise Witek fra Beats By Girlz Denmark.

På campen er der ARTIST TALKS med bl.a. Astrid Engberg og Petra Skibsted aka Peachlyfe:

ASTRID ENGBERG er dj, producer, komponist og sangerinde. Hun er ener på musikscenen og bliver ofte beskrevet som værende et sted mellem jazz, soul og elektronisk musik. Sidste år udgav hun sit første fuldlængde album Tulpa, som fik flotte anmeldelser. Hun fik 5 hjerter i Politiken, og GAFFA matchede med 5 stjerner og hyldede albummet som ’overbevisende, original brobygning’ og beskrev Astrids vokal således: Hun synger med en drævende sensualitet, forførende skønhed og fræk og netop uudgrundelig respektløshed, der læner sig op ad rap’

PETRA SKIBSTED vil udrydde konventionerne på tidens musikscene. Den ikke-binære kunstner har skabt kunstnernavnet Peachlyfe med en personlig og stærkt vanedannende musik, der både inviterer dig til at danse og blive betaget af de svajende lyde. Hvis du er til groovy techno og kan lide synth-pop a la eksempelsvis Ariel Pink og Jaakko Eino Kalevi, er du helt sikkert game på Peachlyfe.

OBS: Ansøg SV-camp / UPBEATS senest 11. juni HER