ANDREAS UGORSKIJ // MANDAG 6. JUNI KL. 20.00 // MOXY HOTEL // FRI ENTRÉ

Guitarist Andreas Ugorskij har huseret med festlig musik i den danske undergrund i gennem de sidste 25 år i alle mulige forskellige konstellationer så som Klezmofobia, Papa Kotji og Tikke Takke.

I 2020 lukkede Corona landet ned og musikken inde. Pludselig var der ikke en endeløs turne der skulle plejes, musikken og hverdagen var sat på pause. Der var opstået et passende og tiltrængt tomrum til at male med nye penselstrøg. Et nyt musikalsk projekt så dagens lys, og nu er denne musik klar til at blive delt med verden.

Udover Andreas selv på sang og guitar medvirker Andreas’ datter Nanna på kor samt multi-instrumentalisterne Emil Bæk og Johan Bæk. Brdr. Bæk producerer i øvrigt Andreas kommende EP. På SV folder de sig ud med korstemmer, keys og forskellige guitarroller.

Andreas & co er del af en songwriter-aften, hvor du også kan møde hhv. Luna Ersahin og He is Tall.

Venue: Moxy Hotel, Sydhavn Plads 2, København SV