ALASKA BLONDE // LØRDAG 5.9 KL. 13 // SV-FOLKEDAG // BOXLAND // GRATIS

Alaska Blondes tre musikere har mere end 15 års erfaring sammen i branchen, hvor de har været den rytmiske og harmoniske rygrad i verdensorkesteret Klezmofobia. Der er altså ikke noget arrangement eller spillested – stort eller lille – som disse fyre ikke er erfarne med. Bandet består af Andreas Ugorskij på guitar, Jesper Lund Jakobsen på balalajka-bas og Jonatan Aisen på trommer.

Deres farverige bagkatalog består af rock, world, gypsy jazz og balk ’n’ roll – og hvad de end møder på deres vej. Måske er det genkendelige melodier og måske det ikke. Pointen er; uanset om Alaska Blonde optræder på festivalen, festen eller på stranden, vil du opleve intensiteten af at være her og nu – i det nøjagtige øjeblik, hvor kompositionerne bliver til – i selskab med dine venner, din familie eller de andre.

Koncerten er del af SV-FOLKEDAG på Boxland med Sydhavnshygge, bydebat og koncerter fra kl. 11-23!